PROJEKTER

I Komet Kommunikation løser jeg både afgrænsede opgaver og arbejder på større projekter. Jeg elsker at sætte mig ind i nye emner, at jonglere med ord og at finde de gode historier – og få dem ud i verden. I kortere eller længere perioder er jeg tilknyttet større projekter for organisationer, der har brug for hjælp til at planlægge og formidle alverdens budskaber til deres kunder. 

Når jeg har journalistkasketten på, er jeg med til at lægge researche og vinkle historierne, inden jeg interviewer cases, skriver og får godkendt artiklerne hos de relevante aktører. Og hvis opgaverne kræver fotos, illustrationer eller film, der supplerer det skrevne ord,
bruger jeg mit store netværk af andre freelancere.

DET KAN JEG HJÆLPE MED

Artikler/ Breve / Debatindlæg / Faktaark / Kronikker / Nyhedsbreve / Korrektur / Kundecases / Taler / Webtekster